+45 46 40 48 04 // ungdomsskolen@lejre.dk

Betaling og tilmelding

Hos Lejre Ungdomsskole kan du betale med Dankort, VISA, MasterCard og MobilePay

1. Køb
Du kan købe en tilmelding via hjemmesiden www.lejreungdomsskole.dk. Ved købet kan du betale med dankort, VISA, MasterCard og MobilePay. Beløbet bliver trukket på kontoen, når tilmeldingen bekræftes af os. Når tilmeldingen er bekræftet, vil du modtage besked fra os enten på mail eller sms. Når en tilmelding er bekræftet, er den bindende. Du har ikke fortrydelsesret, når du køber billetter til begivenheder, koncerter, teater og andre arrangementer igennem Lejre Ungdomsskole, dette gælder også i tilfælde af sygdom.

2. Pris
Alle priser er i DKK (danske kroner).

3. Tilmelding 
Tilmeldinger opdateres flere gange ugentligt. Tilmeldinger, til aktiviteter, ture og rejser med betaling, der er foretaget uden betaling slettes automatisk den efterfølgende dag. Hvis man vil være sikker på, at man er tilmeldt til aktiviteter, ture og rejser med betaling, skal man betale i forbindelse med sin tilmelding.

4. Lejre Ungdomsskole gør opmærksom på, at:
Du skal inden betaling kontrollere, at det er den korrekte aktivitet, som du tilmelder dig.
Prisen på en aktivitet refunderes kun i tilfælde af, at arrangøren aflyser aktiviteten.
Information om arrangørens navn, adresse, telefonnummer m.m. kan ses på hjemmesiden eller oplyses ved at tage kontakt til kontoret på tlf.nr.: 46404804.

5. Personoplysninger
Lejre Ungdomsskole er ansvarlig for indsamling og behandling af persondata. De personlige oplysninger, som du indtaster under et køb (navn, adresse, postnr. by, e-mail og telefonnummer) bruges udelukkende til ordrebehandling og bliver ikke videregivet til andre. Udover de personlige oplysninger logges også ip-adresse. Disse oplysninger bruges udelukkende til statistik og ved sager omkring misbrug/svindel.
Kundeoplysningerne sendes/opbevares ikke krypteret (CPR-nr. sendes/opbevares krypteret), men ved betaling med betalingskort, sendes disse oplysninger direkte krypteret til PBS. Lejre Ungdomsskole har IKKE adgang til dine kortoplysninger.
Lejre Ungdomsskole deler ikke dine personlige oplysninger med tredje part uden dit forudgående samtykke. Læs evt. ydereligere om vores databehandling her.

6. Betaling ved ture og rejser
Lejre Ungdomsskole arrangerer forskellige ture og studierejser hen over året. Uanset hvilken tur eller studierejse, du er tilmeldt, gælder nedenstående regler:
Når du har tilmeldt dig en studierejse, bliver du og dine forældre inviteret til et informationsmøde, hvor I vil møde lærerne og høre om studierejsens indhold, pris og andre praktiske detaljer.
Tilmeldingen til ture og studierejser er først bindende, når du har betalt depositum eller fuldt beløb.
Betalingen til studierejser opdeles i rater, hvilket vil fremgå under beskrivelsen af den specifikke studierejse på hjemmesiden.
Depositum betales ikke tilbage medmindre, at det er Lejre Ungdomsskole, der aflyser rejsen.
Hvis du bliver forhindret i at tage med på studierejsen og er startet med indbetalingerne til rejsen, så kan du ikke få de indbetalte penge retur.
Du er forpligtet til at betale for de ydelser, Lejre Ungdomsskole har bestilt og betalt for. Det vil typisk være flybilletter, plads i bus/tog og overnatning. Der tages for hver tur og rejse med Lejre Ungdomsskole forbehold for prisstigninger fra rejsebureauets side samt forbehold for ændrede afgangstider.
Alle vores ture og rejser er uden energidrikke, tobak, alkohol og andre rusmidler.
På vores ture og rejser overholder vi vores aftaler og følger normerne for adfærd i de lande, som vi besøger.
Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt os venligst på tlf. nr.: 46404804.