Velkommen til klubberne

Lejre kommune tilbyder i år ungdomsklubber 6 forskellige steder. Klubberne starter op i uge 35. - 2017

Ungdomsklubberne i Lejre Klubberne i Lejre Kommune er noget for dig, der har lyst til at møde andre unge, venner eller kammerater mv. i hyggelige klublokaler.

Det er netop dig, der kan få indflydelse på klubbernes aktiviteter.   
Kom og hæng ud med dine venner eller kæreste til et væld af muligheder for netop dig.

Der er masser af plads, til at du kan hygge dig og skabe nye venskaber overalt i Lejre.

Måske du har lyst til at være med til at bestemme? Så kunne vi godt bruge dig i klubrådet i din lokale klub. - Spørg en medarbejder i klubben og hør nærmere.

Hvad kan du lave i klubberne?

Spil på vores computere, prøv kræfter med billard, bordtennis eller bordfodbold. Kast dig ud i kreative projekter, vær med til at udsmykke klubben med dine kreationer. Lyt til din yndlingsmusik, og hæng ud med dine venner. Tag med på udflugter ud af huset. Mulighederne har ingen grænser, kun DU sætter begrænsningerne.

Klubberne er meget forskelligt indrettet, og vi har derfor forskellige aktiviteter alt efter hvilken klub du kommer i.

Igennem Klubrådet og Ungerådet i Lejre Ungdomsskole, kan du sætte dit præg på hvordan klubben skal være, og hvad vi skal tilbyde dig. Vi mener, at for vi kan skabe en attraktiv aftenklub for unge, skal I have lov til at sætte dagsordenen.

Vi afholder en tur under opstarten, det er op til Ungerådet, at bestemme hvor turen går hen i år. Sidste år var vi i Lalandia.

 


06-12-2017 Ungdomsklubberne

Indmelding i aftenklubberne skal ske via Web-betaling her! :)