Log-in
Brugernavn
Adgangskode

Rollespil

R-01 - Rollespil BSV
Tilmelding sluttede 30.01.2012

Hør mig, I godtfolk og skidtfolk, Baron Laer den Første af Lejre Ungdomsskole søger brage mænd, og modige møer i trende byer, der tør udforske fantasien. Mød os i Allerslev, mød os i Hvalsø eller i Bramsnæs. Kom med skjold over ryg eller spyd på skulder, i særk eller plade, og sammen drager vi en gang om måneden på togt udi rollespillets verden. Imens Orionsagaen tager sig et års velfortjent pause vil Orions Mestre lave tre hold tre steder i kommunen. I vil blive undervist i at lave rollespilsvåben, kunne få hjælp med kostumer, blive undervist i baggrunde og lære at spille alskens roller - vær en ork i november og en elver i marts, hvis du tror du kan. Ellers kan du lære det! En gang om måneden vil alle hold tage afsted til det samme en-dags scenarie hos ROS, tempus vivo eller et tredje sted. Kom og oplev noget nyt, og hvem ved, måske hvis vi finder på et fællesarrangement til sommer. Rollespil ikke bare er for nørder med et internet og World of Warcraft. Rollespil er for dem som tør lege og have det sjovt, for dem som tør udstøde et primal-hik. Det er en leg for dem som ikke er bange for at tænke sig om, for dem som kan lide en god bog eller tage imod en fysisk udfordring. Det er en spil med fantasi og forestilling. Det er også en ret fed måde at møde nye venner på.

PS: Iskrystaller og trylledejsgranater må ikke medbringes til undervisningen. Jordbærhjelm kun med særlig dispensation..."

Holdene vil altså køre 3 forskellige steder, men samles en gang om måneden med en tur til live-scenarier.

.
Lærer: Diana Elisabeth Loft, Helle Stenberg Sørensen
Periode 27.09.2011 - 01.05.2012 Tidsrum 19:00 - 21:00
Ugedag Tirsdag Tilmeldingsfrist 30.01.2012
Sted Bramsnæsvigskolen
Se beskrivelse
R-02 - Strategispil Brug kraften Lukas
Tilmelding sluttede 06.09.2011

For dig som er træt af Mølle, Kalaha og Dam; for dig som har tævet din far gul og blå i Matador, eller for dig, hvis lillebror og store hund, ikke længere tør spille Stratego... for dig tilbyder Lejre Ungdomsskole hver onsdag i vinterperioden på Kirke Hyllinge Skole: Strategispil.

At du hár tævet den gamle i Stratego, men føler dig lidt grøn udenfor Ludoens verden, er ikke en undskyldning: vi starter blødt med et slag Risk eller tre før vi går til de sjovere sager. De som trænger til at få stillet deres evne til at planlægge strategisk og implementere taktisk på prøve; er du mere til det politiske spil byder vi med Junta på politik og grumset korruption i La Republica de los Bananas, der er også spil af højere sværhedsgrad på programmet for de garvede entusiaster. Hvis du trænger til at motionere den indre Warhammernørd eller som er blevet bidt af en gal Magic-zombie er der også plads. Vi er et forum hvor du kan møde andre ligesindede med lignende udviklende interesser, eller bare have det sjovt i et par timer i løbet af en ellers kedelig uge."

.
Lærer: Nikolaj Ulf Rasmussen
Periode 28.09.2011 - 28.03.2012 Tidsrum 18:15 - 21:45
Ugedag Onsdag Tilmeldingsfrist 06.09.2011
Sted Kr. Hyllinge Skole, Lok. 37
Se beskrivelse