Bonjour mesdames et messieurs!
Er du interesseret i det franske, og har du lyst til at lære et
nyt og flot sprog? Så tilbyder vi undervisning i fransk for alle
interesserede. Undervisningen vil bygge på læsning af
bogen Carte Blanche, som også har et opgavehæfte med
varierede øvelser. Du vil komme til at lære de mest basale
franske udtryk som for eksempel hilsner, og du vil lære lidt
om den franske grammatik. Undervisningen vil også have
fokus på den franske kultur: Hvordan opfører man sig i det
franske samfund? Hvilke ting skal man være opmærksom på,
når man henvender sig til folk på gaden? Hvordan bestiller
man et fransk 'baguette' hos den lokale bager? Du vil også
få mulighed for at læse i franske aviser, høre og synge
franske sange, hygge lidt i form af fransk madlavning, og
ikke mindst vil du blive introduceret til nogle af de mest
kendte franske film.
Hvis du brænder for at afprøve det franske, var det måske en
idé at melde dig til Ungdomsskolens tur til Paris i påsken
2012. Se under 'Ture og rejser' for mere information.
.