Info fra Hvalsø juniorklub
Onsdag d. 12 Januar 2011.
Kære forældre og unge i Hvalsø Juniorklub - samt forældre og unge, som ikke er indmeldt i Juniorklubben.
Godt nytår til Jer alle. Vi håber I er kommet godt fra start. Junior klubben er rigtig godt besøgt og vi ser frem til det næste halve år,
hvor der er mange spændende ting på programmet.
Vores volleyball-bane er færdig - nu mangler vi bare, at vejret bliver så godt, at vi kan bruge den. Bålpladsen er også blevet rigtig dejlig og det bliver spændende at skulle til at lave mad på bålet. De unge har et ønske om en skaterbane, så det er vores næste projekt, der ligger og venter på at blive udført.
Motorcross: Når vejret begynder at arte sig igen, starter Morten igen op med motorcross i Kirke Hyllinge om fredagen.
Klatring: Efter vinterferien vil der være mulighed for at komme med ned i hallen og prøve klatrevæggen af. Vi har bestilt nyt opdateret klatreudstyr og personalet i juniorklubben er i gang med uddannelse på klatrekursus, så vi ser frem til mange gode timer med de unge i hallen således, at de unge kan prøve kræfter af i motionens tegn.
Lektiehjælp: Vi skal minde om at der fortsat er mulighed for lektiehjælp i Klubbens lokaler fra 15.00 til 15.30 hverdag. En mulighed som efterhånden er blevet en succes.
Web-undervisning: Hver torsdag efter kl. 13.00 underviser Yahia i web-sider - husk som deltager at medbringe en bærbar computer.
Bolsje fremstilling: Hver torsdag vil der være mulighed for at lave bolsjer. Det er en yndet aktivitet, hvor alle får mulighed for at komme til at lave denne aktivitet ugentligt.
Aftenåben for 6. klasserne: Sidste torsdag i hvert måned ( vær obs på februar, check månedsplan ) er der mulighed for, at alle indmeldte 6. klasser kan snuse til aftenåben i Ungdomsklubben. Vi spiser lidt mad sammen i klubben fra kl. 1700 og dørene åbnes for de almene brugere fra kl. 19.00. Aftenen slutter kl. 20.00 i relation til 6. klasserne.
Småturer: Vi har opfordret de unge til at komme og fortælle, hvis de er en mindre gruppe, der gerne vil et eller andet fx svømmehals tur, biograftur, tur til Munkholmbroen og fiske, museum……ja næsten alt er muligt. Vi arbejder ud fra en filosofi, der handler om medindflydelse - derfor er alle velkomne til at bidrage med gode forslag. Vores busser står som regel til rådighed og her er plads til 8 unge + chaufføren.
I den forbindelse vil vi gerne minde jer om at få udfyldt skemaet med telefon numre, køretilladelser m.m. for at gøre det muligt for også at lave impulsive ture ud af huset.
Udover hverdagens små ture, fodboldturneringer mod Kirke Hyllinge og små sysler på værkstederne er følgende aktiviteter planlagt frem til og med juni 2011.
Januar
Fredag den 14/1-2011 kl. 17.00 til lørdag d. 15 / 1 : kl. 08.00 overnatning i klubben for 6. klasse drengene med Niklas og Yahia.
Torsdag den 27/1-2011 kl. 17.00 - 20.00 aftenåben for 6. klasser.
Fredag den 28/1 kl. 17.00 til lørdag den 29/1 kl. 10.00 overnatning i klubben for 7. klasses pigerne med Teresa ( Morten).
Februar
Lørdag den 5/2 - 2011 kl. en-dags skitur til Sverige, nærmere information følger.
Torsdag den 17/2 - 2011 kl. 17.00 - 21.30. bowling+spise med klubrådet/personalemøde.
Uge 8: Vinterferie * (se nedenfor vedr. anbefaling)
Marts
Torsdag den 3/3-2011 kl. 17.00 - 20.00 aftenåben for 6. klasser.
Fredag den 11/3 -2011 til søndag den 13/3-2011 Lalandia tur for 7. klasser i Hvalsø juniorklub og Lejre kommunes ungdomsklubber.
Torsdag den 31/3 - 2011 kl. 17.00 - 20.00 aftenåben for 6. klasser.
April
Mandag den 18/4 - 2011 til Onsdag den 20/4 - 2011 er der lukket i Juniorklubben. I den forbindelse ønskes I alle en rigtig god påskeferie!
Torsdag den 28/4 - 2011 kl. 17.00 - 20.00 aftenåben for 6. klasser.
Fredag d. 29/4 - 2011 tilmelding til Kanotur, nærmere info følger.
Maj
Fredag d. 6/5 - 2011 mulighed for tilmelding til kanotur, nærmere info følger.
Onsdag d. 11/5 -2011 til søndag den 15/5 - 2011 Juniorklubbens personale tager på kursus i konflikt håndtering. Juniorklubben er åben med andet personale + 1 fra det faste personale. .
Torsdag d. 26/5- 2011 kl. 17.00 - 20.00 aftenåben for 6. klasser.
Juni
Fredag d. 3/6 - 2011 Juniorklubben er lukket.
Torsdag d. 23 6 - 2011 kl. 17.00 - 20.00 sidste aftenåben for 6. klasser i dette skoleår.
Fredag d. 24/6 - 2011 sidste skoledag.
Afslutningstur for 8. klasserne, nærmere info følger - glæd jer...
Sommerferie: Juniorklubben har lukket i uge 28-29 og 30. De resterende uger har vi åbent fra kl. 10.00 - 15.00.
* Vi vil gerne at man kommer inden kl. 11.00 i ferierne, af hensyn til ture ud af huset.
Der vil nok støde flere aktiviteter til programmet hen af vejen, men hermed kan I alle se, hvad der indtil videre er planlagt.
Nu ser vi bare frem til lysere og ikke mindste varmere tider, hvor vi kan være lidt mere ude sammen med Jeres kære unge.
Endnu engang skal vi minde Jer forældre om at I altid er velkomne til at kigge forbi. Og til jer forældre og unge, som endnu ikke er indmeldt i klubben henvises der til pladsanvisningen - vi vil glæde os til at se jeres kære unge i Juniorklubben. I kan også altid nå os på telefonen på 29200153.
De varmeste hilsner fra personalet i Juniorklubben