Kender du Juniorklubben i Hvalsø?

Det er et eftermiddagstilbud til dig, som går i 6., 7. eller 8. klasse typisk på Hvalsø skole. Her kan du hygge dig sammen med mange nye venner og et væld af forskellige aktiviteter.


Du kan anvende vores biograf og se nye film eller tage plads i vores nye spillerum, hvor vi har det nyeste indenfor Wii og PS3.
Du kan spille billard, bordtennis, fodbold, volley eller basketball.
Du kan også tage plads i vores computercafe og hygge dig med spil på nettet eller chatte på facebook mv.
Du kan også tage plads i vores køkken/alrum og være social med madlavning efter dine egne opskrifter.
Hvis du er kreativ kan du udforske dig selv på det store lærred eller lave smykker og meget andet. Vi kan også tilbyde dig daglig lektiecafe eller hjælp til at lave din egen hjemmeside.
Du kan sammen med personalet tage med på ture til tivoli, svømmehal, skøjtebane, biografture, fisketure, shoppeture - eller hvad du ellers har af gode forslag.
Vi sætter stor pris på dine ideer, idet personalet sørger for netop din indflydelse.


Husk også, at vi den sidste torsdag i hver måned holder aften åbent helt frem til kl. 20.00 med god mad og måske dig som DJ til nogle festlige timer - så slipper dine forældre for at lave mad til dig denne aften...
Juniorklubben ligger på Sandbechs Alle 1a, 4330 Hvalsø og har åbent mandag til torsdag fra kl. 11.30 - 16.45 og fredag fra kl. 11.30 - 15.45.

Hvordan bliver du medlem?

Hvis du ikke er meldt ind i en daginstitution skal dine forældre tage kontakt til Lejre Kommunes Pladsanvisning - her kan der også fås mere information omkring priser mv.


Juniorklubben glæder sig til at se dig.


Agenda



03-07-2013

Er du til god musik og gang i den, så er vilde vulkaner måske noget for dig. Vilde

vulkaner er en musikfestival i Vordingborg, for børn i alderen fra 7 – 14 år.

Det sker fra: onsdag d. 3 til fredag d. 5 juli (Uge 27). Altså den...


11-01-2013 Klubbladet

Her kan i se Hvalsø juniorklubbens klubblad


13-11-2012 Bodywork

Vi har ligesom inden sommerferien stadigvæk en kanon aftale med Bodywork i Hvalsø. Aftalen er stadigvæk den samme, hvor vi har mulighed for at tage 10 personer derop hver uge. Vi tager derop 2 dage om ugen (Nicklas Tirsdag, Yahia...


13-11-2012 Mountainbike

Som noget nyt vil jeg prøve og se om der er grundlag for at starte et mountainbike hold op, Jeg tænker mig, at det bliver på absolut begynderplan så alle kan deltage. Husk cykelhjelm og han-sker.


21-11-2010 Slideshow

Se vores slideshow side. Her kan du følge med i vores aktiviteter og madplaner.